Top 5 seværdigheder i og omkring Hirtshals

Vil du gerne ud at opleve Hirtshals? Der er rigeligt med oplevelser, som du kan bruge tid på. Vi har her samlet 5 af vores absolut favoritseværdigheder i Hirtshals, så du kan få nogle gode ideer til din næste tur.

Hirtshals Fyr

Hirtshals Fyr ligger på toppen af Stenbjerg og er byens smukke vartegn. Det blev indviet i 1869 og er bygget i Kong Frederiks den VIII’s tid. Det er 35 meter højt og tilbyder en skøn udsigt over vestkysten, havet og Hirtshals by. I Hirtshals Fyr findes der en hyggelig kaffestue med hjemmebagt kage, som er åbent i højsæsonen fra juni til september, dog også til påske, i efterårsferien og til jul. I Maskinstuen er der også en udstilling af effekter fra en svunden tid på Fyret – og i Madpakkerummet er der bl.a. en stenudstilling om stenene på Hirtshals Klint.

Nordsøen Oceanarium

Nordsøen Oceanarium er Nordeuropas største akvarium. Her er der mange oplevelser at få. Du kan bl.a. tage på ekspedition til de syv destinationer, hilse på fiskene i rørebassinet, se, når dykkeren fodrer stimefiskene, klumpfiskene, hajerne og alle de andre fisk i det store oceanarium. Derudover er der også en café med frisk fisk og et ishus med lækker is, legepladser, legerum og meget mere.

Vendsyssel Kunstmuseum

Vendsyssel Kunstmuseum er landsdelens største samling af dansk kunst og kunsthåndværk fordelt over fire etager. Samlingerne indeholder bl.a. et videns- og formidlingscenter for maleren og billedskæreren Niels Larsen Stevns og centrale værker af Poul Anker Bech, Johaness Hofmeister, Svend Engelund og Kristian Hildebrandt.

Fun Park

Fun Park er et besøgslandbrug med plads til hele familien. Her kan du komme helt tæt på parkets dyr og gå på opdagelse i parkens mange udendørs aktiviteter. Der er bl.a. legepladser, minigolf, volley, togtur, bueskydning og skydning med luftgevær, så der er aktiviteter for både store og små.

Bunkermuseet Hirtshals

Ved Bunkermuseet Hirtshals kommer du helt tæt på det historiske Hirtshals og kan se, hvordan de tyske soldater levede under 2. verdenskrig. Det er et enestående sted, da det er det sted i Danmark, hvor et bunkeranlæg er tættest på at være helt udgravet. 54 udgravede bunkere af 70 i alt og mange kanon-, mortér- og maskingeværstillinger. I den ene bunker er der indrettet en informationsudstilling. Bunkermuseet ligger i skøn natur med udsigt til byens vartegn Hirtshals Fyr og Husmoderstranden.

Skal du afsted med en gruppe, kan vi anbefale leje af minibus hos Hennings Busser i Hjørring. Her får du topklasse service og behagelig transport til hele turen til en fornuftig pris.