Alle stemmer tæller ved det kommende folketingsvalg

At stemme er en ret. Deraf ordet stemmeret. Det er ikke en pligt og der er ingen der kommer efter dig, hvis du ikke bruger din stemmeret.

At bruge sin stemme, i et demokrati som det danske, betyder at have medbestemmelse og medindflydelse. En stemme er ikke ret meget i sig selv, men når den tælles sammen med de øvrige, bliver den pludselig helt afgørende.

Højre og venstre

Om du stemmer til højre eller til venstre, eller om du stemmer på noget midt i mellem, er ikke så vigtigt. Det vigtige er at du bruger din stemmeret og at du stemmer efter din overbevisning.

Det kan være svært at hitte rundt i partierne og hvor de egentlig ligger henne. Det bliver endnu mere indviklet når man også skal holde øje med alle folketingskandidaterne.

Brug din sag som ledetråd

Hvis du følger lidt med i debatterne er der helt sikkert flere emner som du er berørt af. Er du interesseret i hvordan vi behandler vores flygtninge og om vi gør forskel på dem, så er det de debatter du skal holde øje med. Lyt efter hvad der bliver sagt. Det parti, eller den kandidat, som lyder mest troværdig, fortjener din stemme.

Er din interesse mere noget med hvordan vi behandler sygeplejerskerne, de ældre, pædagogerne eller klimaet, så er det her du skal være opmærksom og her du skal afgøre hvor dit kryds skal sættes.

Partipolitik og mærkesager

Alle partier har en grundlæggende ideologi som de navigere ud fra. Men i det daglige er de fleste partier nødt til at operere fra mærkesag til mærkesag. Det er grunden til at de fleste partier i dag klumper sammen på midten.

Mærkesager bliver afgjort af tidens trend og de debatter der løbende opstår i befolkningen. Politikerne forholder sig til dem, som de kommer. Derfor er det en god ide for dig, at gøre det samme. Stem på dem der bedst tager hånd om din mærkesag, frem for at stemme på et bestemt parti.