5 seje steder at fejre nytårsaften

Nytårsaften

Nytårsaften skal være noget særligt! Så hvorfor ikke holde det et sted, hvor der sker noget specielt? Vi har fundet disse 5 seje destinationer, hvor du for alvor kan fejre det nye års komme. Tag med på en hurtig rundtur!

For de fleste skal det nye års skydes i gang med manér. Efter julens traditioner og familiehygge skal vi rigtig ryste kludene. Så hvorfor ikke drage ud i verden og holde nytår, der hvor der virkelig er fest og mennesker på gaden?

Gode gamle København

Bor du i København, ved du allerede, at det er en fed by at skyde det nye år ind. Det har flere udlændinge også fundet ud af. De valfarter til Tivoli hvert år til nytår, hvor havens fyrværkerifestival topper netop denne aften kl. 23. Derefter står de sammen med alle os andre på Rådhuspladsen, når Rådhusuret falder i slag. Og bagefter går de rundt og besøger byens barer og natklubber bagefter – ganske som os andre.

Tag til Monaco på casino

En anden spektakulær måde at fejre nytår på, er ved at tage flyveren til Nice og derefter køre til Monaco for at fejre nytår på det verdenskendte casino i Monte Carlo. Det er kendt både fra James Bond- og mange andre film, og spiller den dag i dag en afgørende rolle for Monacos økonomi. Netop nytårsaften er casinoet ekstra pyntet op og byder på både spænding ved rouletten og flot opsatte shows. Absolut en oplevelse værd!

London i alt sin pompt og pragt

Et af de mest spændende steder i Europa at holde nytårsaften er så afgjort swinging London. Her lyser den kendte forlystelse London Eye op som en del af fyrværkeriet til midnat. Det ses faktisk bedst fra en af de mange kanalbåde, der sejler på Themsen. Her kan du få serveret både nytårsmiddagen og første parket til al fyrværkeriet. Og bagefter byder byens mange pubber på fest og hyggeligt samvær med de lokale.

New York – en klassiker

New York og Times Square er nok en af de mest kendte nytårsdestinationer, der findes. Nytåret her er et fast indslag i de kavalkader, der vises fra nytåret i nyhedsudsendelserne overalt på kloden. Men New York er så meget mere end det. Masser af underholdningssteder og restauranter byder nemlig denne aften på det helt store nytårskalas – og byens klubber er et godt sted at afslutte fejringen af det nye år.

Sydney – nytår downunder

En af de storbyer i verden, hvor det nye år først holder sit indtog er australske Sydney. Her danner det dansktegnede operahus rammerne om et kæmpe fyrværkeri, som oplyser hele byens havnefront. Ligesom i London ses fyrværkeriet bedst fra en af de sejlende restauranter, der byder på både nytårsmiddag og underholdning. Så drag til Sydney og kom først ind i det nye år.

Nytår overalt

Som du kan se, er der masser af steder at fejre nytår. Hele verden byder sig til – og der kommer altid et nytår til, du kan fejre et nyt sted i verden.